Kinesisk Akupunktur
Traditionel Kinesisk Medicin (TCM)
I Fjernøsten, speciel i Kina, har man igennem flere tusinde år anvendt naturens egne midler til helbredelse. Tilsammen hedder metoderne Traditionel Kinesisk Medicin – i daglig tale TCM.
John Boel demonstrerer Moderne Akupunktur behandling for kinesiske øjenlæger på Beijing Eye Hospital.
Taoisme
Det er først og fremmest Taoistisk filosofi, der danner grundlaget for den Traditionelle Kinesiske Medicin. Taoismens grundtanke er, at mennesket er en integreret del af universet, hvorfor de samme regler gælder både for mennesker og naturen.
Taoismen er en holistisk filosofi, hvilket vil sige, at alt skal ses som en del af en helhed. Dette gælder også for menneskekroppen. Ifølge Taoismen kan man ikke forstå en enkelt del af kroppen, uden at se denne som en del af hele kroppen.
Yin & Yang
I Taoismen indgår teorien om Yin og Yang. Ifølge denne teori er Yin og Yang to modsatrettede kræfter, som optræder over alt i universet. Yin og Yang kan ikke eksistere uafhængigt af hinanden, men komplimenterer og afbalancerer hinanden. Der er altid en lille smule Yin i Yang og omvendt.
Yin og Yang inddeler hele universet og derved også menneskekroppen i modsætnings par som for eksempel: lys-mørke, varme- kulde, ild-vand, himmel-jord, sommer-vinter, feminint-maskulint osv. Så længe Yin og Yang er i balance i kroppen, er mennesket sundt, men opstår der ubalance mellem Yin og Yang, kan det føre til sygdom.
Akupunkturens Historie i Kina
For cirka 2.500 år siden opdagede de gamle kinesiske mestre, at man kunne anvende indstik i bestemte punkter på kroppen og på denne måde behandle sygdomme langs meridianernes baner og i organerne. Det var også på den tid, at den første lærebog i akupunktur blev skrevet, den ”Gule Kejsers Lærebog i intern medicin”. I begyndelsen anvendte man nåle fremstillet af bronze, søl eller gul, hvor man i dag hovedsagelig anvender rustfrit stål.
Gennem flere 100 år udviklede akupunktur sig i Kina, og da vestlig medicin kom ind i billedet, arbejdede de to systemer sammen hånd i hånd – til glæde og gavn for patienterne.
Men så kom Mao, og han satte en alvorlig og effektiv stoppeklods op for akupunktur. Ingen ved rigtig hvorfor. Den eneste grund man har været i stand til at finde er, at kinesisk akupunktur oprindelig havde sit udspring i taoisme. Og som kommunist var Mao modstander af det.
Resultatet var, at kinesisk akupunktur mere eller mindre døde i Kina. Derfor skulle man starte forfra efter Mao gik bort – og det er grunden til, at kinesisk akupunktur aldrig er kommet op på højde med fortidens storhed, selvom de er nu i fremdrift igen.
Vi har set et par private klinikker i Kina der har gode resultater, hvorimod de offentlige sygehuse, der anvender akupunktur, havde ret dårlige resultater i forhold til tidligere tiders storhed. Når det alligevel ser ud som om, at resultaterne er gode, er grunden mere, at de anvender kinesisk urtemedicin med stor succes. Desuden er de gode til kostvejledning, hvor der især lægges vægt på de 5 såkaldte smagsnuancer.
I dag er man begyndt at uddanne akupunktører på nogle universiteter. Så må vi håbe, at akupunktur igen finder sin rette plads i det land, hvor det blev skabt.